Generalforsamling 2024
Referat for GF 6. april 2024:
Jægerhytten midt i Golfskoven, 6. april, 2024
Dirigent: Karina
Referent: Christian A.
Formandens beretning: Kim T. beretter på vegne af Jan, der er forhindret i at deltage af personlige årsager.
Siden sidst har vi fået nyt logo. Det er (igen) lavet af Jes, som i stedet for betaling har fået lovning på et gæste-arrangement. Logoet er også kommet på vores nye trøjer.
Flere medlemmer er stoppet, og vi har et problem med at være nok til træningen (særligt onsdag er kritisk). Vi mangler derfor nye medlemmer og har forsøgt os med en prøvetræning, hvor 5 dukkede på. Det vil vi gøre igen. Vi har også lavet en spørgeskemaundersøgelse. Chr. A. beretter, at der er stor lyst til at spille, men at en af indsigterne er, at folk tjekker på Holdsport, om vi er nok på isen. Det lader til at have en negativ effekt på deltagelsen.
Vi har afholdt julearrangement (traditionen tro). Tak til arrangørerne
Vi er tilmeldt tre turneringer: Nordic Trophy, Hitmen’s Cup og DM. Der er særligt problemer med Hitmen’s Cup, hvor der (grundet den høje pris på 3.672 kr.) ikke er så mange Crykker tilmeldt. En del spillere udefra er kommet på holdet.
Johnny beretter at han (og Ben) mangler hjælp til at afholde kampe/turneringer.
Omklædningen står over for at blive renoveret. Vores depot forsvinder, men vi har fået ekstra plads i kælderen.
Der er indkøbt nye hjelme (som besluttet sidste år), og vi har nu 18 sæt til udlån/arrangementer.
Tak til bestyrelsen!
Forslag og beslutninger:
- Vi skal have købt ny støvsuger. Jonas står for indkøb.
- Johnny foreslog tilskud til Hitmen’s, men eftersom der er mange udefrakommende spillere, og det er en ’ekstra’ tur blev det ikke vedtaget.
- Johnny har brug for hjælp til planlægning af kampe (ideelt 2-3 personer). Det blev besluttet at Karina hjælper, Victor spørger Ben, og bestyrelsen skriver ud til alle medlemmer og beder om hjælp.
- Vi har fået et tilbud fra IKA om at være med i en C-turnering (m. fælles hold). Vi betaler gebyr på 1000 kr. i stedet for at opkræve de enkelte spillere.
- Vi køber 15 nye lånetrøjer (kamp)
- Vi køber 16 nye lånetrøjer (træning) – 8 blå, 8 rød.
- Jonas vil skrive til tidligere aktive medlemmer og nudge dem til at komme på isen igen.
Budget og regnskab: Kim Ramus beretter.
Regnskabet findes her.
Vi benytter nyt regnskabsprogram, Diverso.
Vi har et fald på 18.000 kr. i indtægter grundet færre medlemmer.
Der er en ekstra udgift i år på 15.000 kr., som skyldes at Aarhus Kommune fejlagtigt har faktureret Egmont i stedet for os. Samarbejdet med Egmont giver os årligt en indtjening på 16.000 kr.
Vi bruger ikke så mange penge, så vores egenkapital er stadig høj (ca. 100.000 kr.)
Vi leder efter en anden bank end Danske Bank, da gebyrerne er vokset.
Regnskabet er godkendt af vores revisor, Lorentz, og konklusionen er, at alt ser godt ud.
Budget for det kommende år (med de vedtagne indkøb) godkendes.
Valg:
På valg er Kim Ramus, Majken og Jan
Jonas, Kim Ramus og Jan vælges.
Majken indtræder som suppleant.
Bestyrelsen består således af Jan (formand), Kim Thorsell, Kim Ramus (kasserer), Bo, Jonas, Chr. Boyd, Liv.
Suppleanter er Karina, Kim Kimborg, Majken og Chr. A.
Revisor er Lorentz, Johnny er suppleant.
Dagsorden for GF 6. april 2024
Dagsorden for afholdelse af ordinær Generalforsamling d. 6. april 2024
- Valg af dirigent og referent.
- Formanden aflægger beretning.
- Kassereren forelægger det reviderede regnskab til godkendelse.
- Behandling af indkomne forslag.
- Kassereren forelægger budgettet, herunder kontingentet, til godkendelse.
- Bestyrelsen, hvis valgperiode er to år, vælges således:
- Tre medlemmer er på valg i år.
- Majken T. – Ønsker genvalg
- Jan O.– Ønsker genvalg
- Kim R. – Ønsker genvalg
- Herudover to suppleanter.
- Karina D. – Ønsker genvalg
- Christian U. – Ønsker genvalg
- Kim K. – Ønsker genvalg
- Tre medlemmer er på valg i år.
- Valg af revisor og en suppleant for denne.
- Lorenz – Nuværende
- Johnny – Nuværende
- Eventuelt.
Retningslinjer for Crykkediles GF:
På den ordinære Generalforsamling vælges en revisor for et år ad gangen. Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.
Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt, senest den 30. april. Indkaldelse sker gennem foreningens hjemmeside, opslag eller ved særskilt mail til enkelte medlemmer senest 14 dage før Generalforsamlingen afholdes.
Forslag, der ønskes behandlet på Generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før Generalforsamlingen, dvs. senest d. 27. marts kl. 16.00
Alle deltagende medlemmer, som ikke har kontingentrestance, har stemmeret.
Der tages referat af alle Generalforsamlinger. Referatet godkendes af formanden og dirigenten.
Afgørelse træffes på enhver Generalforsamling ved simpelt flertal. Ændringer af vedtægterne kræver dog 2/3 flertal blandt de på Generalforsamlingen, fremmødte, stemmeberettigede medlemmer.
Vel mødt
Bestyrelsen
Indkomne forslag
Indkøb af ekstra udstyr:
- Vi skal have købt ny støvsuger.
- Vi mangler 15 nye lånetrøjer (kamp)
- Vi mangler 16 nye lånetrøjer (træning) – 8 blå, 8 rød.
Andre forslag:
- Johnny foreslår tilskud til Hitmen’s Cup
- Johnny har brug for hjælp til planlægning af kampe (ideelt 2-3 personer).
- Vi har fået et tilbud fra IKA om at være med i en C-turnering (m. fælles hold).